 |
 |
|
 |
 |
Her bor vi!
Velkommen til Kennel Lyngbakken!
Farfar Jeppe med sidste skud på stammen barnebarnet Prinsesse Fie, der blev født d. 19. juli 2011
Pernille igang med at flette tag på et stort fuglefoderhus
Vores familie!
Asbjørn er vores yngste søn, men derfor kan man jo godt være større end sin storesøster, - smilende Kamilla, - her er begge foreviget sommeren 2009

Asbjørn er 18 år og går på HTX i Herning. Kamilla er 22 år, bor i Jelling og går på Hf i Vejle, hvor hun også er postbud.
Vores ældste søn er den altid hjælpsomme Anders med sin super dejlige hustru, - Ina!
Ina og Anders bor på et dejligt nedlagt landbrug imellem Kibæk og Videbæk. De har børnene: Jakob, Christian, Maria, Benjamin og lille Fie.
Jakob, Christian, Maria og Benjamin er på ferie hos farmor og farfar juli 2011, og vi har selvfølgelig bål.
Fie er for lille til at komme på ferie uden mor og far endnu!
Benjamin på tur i farmors sko 2010!
Vores ældste datter er søde Anne-Mette, der er gift med Jesper, som altid er parat til at give os teknisk bistand med vores pc´er og telefoner!
Her ses de sammen med lille Kirsten og storebror Emil.
Den lille familie bor på et nedlagt landbrug ved Kibæk, hvor der er plads til Anne Mettes store passion: Heste. (Dejligt at nogen fører arven videre) 
Kirsten er en charmetrold.
For år tilbage var her en hel flok børn, i vores familie, men efterhånden som tiden er gået, er de fleste flyttet fra reden, og har startet deres egen familie, - og nu bor kun Asbjørn atter hjemme, efter at have været på Fjordvang og Vestbir.k Musik og gymnastiksefterskole Så nu er her kun os: Asbjørn, Jeppe og Pernille, - katten Pjuske og hundene Boston, & Candis foruden en masse edderkopper, fluer og myg, alle de mus katten slæber med hjem ude fra skoven, - og de mange egern vi næsten dagligt har fornøjelsen af i haven og på foderbrættet, for ikke at tale om de rigtigt mange fugle, rådyr, kronvildt, ræve, etc., der lever i og omkring haven og de 5 tønder land vi er i besiddelse af, - og som består af en skøn blanding af lyng, gammel frugthave, skov og krat.
(Mokka, - vores første brune lab. har fået nyt hjem i Majdal ved Holstebro, hvor hun nu bor i en børnefamilie, som elsker hende over alt.)
På bordet i stuen ligger altid opslagsbøger om fugle og planter, så man lige kan slå op, når man ser noget interessant derude i det grønne, ligesom”Retrieveren” og ”Hunden” som regel er at finde øverst i bunkerne af tidsskrifter.
Vores brune labradorer har en meget stor plads i vore hjerter, og de er en helt naturlig del af vores hverdag og liv. De bor i huset sammen med os, og vi nyder samværet med dem, hvad enten det er når der er jagt, udstilling, det er træningstid, vi har hvalpe eller vi bare sidder inde i varmen… Med hver vores skødehund!
Vi bor i Skærlund, der er et landområde ved Brande. Her har vi købt Pernilles barndomshjem, som vi har bygget ”lidt” om, - og til. Her bor vi godt og nyder den daglige kontakt med naturen, der er lige udenfor døren.
..Og her er Candis..
... Og Boston!!
Livet udenfor!
Lige udenfor vores store stuevindue gæster egern dagligt foderhuset, sammen med et utal af fuglearter.
Vi bor midt i naturen, og ejer som sagt selv 5 tønder land, men har også af naboerne fået lov, at benytte deres skov, marker, søer og mose til at gå, - og træne med hunde i. Her en lille detalje fra haven, indfanget af Ulrik, en af vores venner.
Ind imellem inviterer vi tidligere hvalpekøbere til hvalpetræf her. Det er en rigtig hyggelig dag, hvor snakken går livligt, og vi får set og sammenlignet hinandens hunde.
Candis´s afkom på besøg
Morgenstemning...
|
|
 |
|
|
|
|
|
Lav selv din egen hjemmeside!
|
|
|
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig!
Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE
|