Sidste nyt fra Lyngbakken

Markprøve C i Hanunstrup.

Vild

Det var en kølig vind der suste rundt om træerne i Haunstrup, da Candis, Lone og jeg entrede træningspladsen i Haunstrup søndag morgen d. 11. marts kl 8.00, men vi var godt forsynet med friskbagte rundstykker, Dagmartærte og te/kaffe, så det skulle jo nok gå.

Der var fantastisk flot tilslutning til, det i øvrigt vel tilrettelagte, arrangement, som vores region i DRK havde lavet, og der var lang kø, da vi skulle indskrives. men snakken gik fint, hatte og kasketter blev lettet og hænder trykket. En dejlig stemning af glæde og forventning.

Candis og jeg (Pernille) skulle igennem vores første begynderprøve sammen, men hun var den 2.sidste hund i klassen, så der var flere timer til hun skulle på banen.

Lone og jeg fik lov at følge Lab Farytales Back to Black rundt på posterne, som han i øvrigt klarede til ug, hvilket også gjorde ham til dagens vinder....

Uha, en lækker hund, der blev flot ført af ejeren, mens opdrætteren Anne Egense gemte sig bag min brede ryg, for ikke at forstyrre. Det er ikke så tit min størrelse er en direkte fordel, men lige denne dag var det Ha ha!

Den første opgave var en enkeltmarkering ( en apportering, hvor der blev kastet en and, hurtigt efterfulgt af et skud) på land, lige ved siden af en sø.

Samme sted var også anden opgave: en vandmarkering med and og skud.

Her efter skulle hunden gå fri ved fod hen til næste post.

Tredie og sidste opgave var et frit sød med både duer, kaniner og ænder inde i skoven i et noget kuperet terræn med væltede træer.

Candis var så spændt at hun dirrede og skummede rundt om næseborene. Nu havde hun ventet i flere timer, så nu kunne hun snart ikke vente længere!

Første opgave blev en total katastrofe!!! For det første knaldapporterede hun, og nåede ikke at se anden ramme jorden inden hun var på vej, og så derfor ikke at det var en land markering og ikke en vandmarkering, så hun for ud i vandet, hvor hun forgæves søgte og søgte... Indtil det lykkedes mig at fløjte hende op. Så fandt hun anden, som hun kom og afleverede pænt til mor, der stod oppe på toppen af en skrænt ved søbredden.

Næste opgave gik noget bedre, hun blev pænt siddende til jeg sagde apport, og lavede et fint stykke vand- apporterings-arbejde, kom også flot op af vandet, løb et par meter, og så gik det galt igen!!!

Hun smed anden, rullede sig, samlede anden op og kom og afleverede den pænt! Da anden ikke havde taget skade af behandlingen blev opgavens løsning dog godkendt, - men der blev grinet meget på den post.

Så skulle damen gå fri ved fod, men inden nåede hun lige at løbe over og samle anden op og aflevere den til mor igen, til stor morskab for os alle sammen.

De første 10 meter gik hun pænt fri ved fod, men så fik hun fært af vildtet i det frie søg, som lå før det frie søg vi skulle gå hen til, og så slog hun en gevaldig bue, og havde "vat i ørerne".

Så var det tid for det frie søg, og her arbejdede hun sig op for alvor. Efter et par lidt tøvende opsamlinger gik det bedre, og hun lavede nogle meget flotte afleveringer som hun også modtog ros af dommer Kurt Vium for. Hun sprang over væltede træer med både and og kanin, og satte sig flot ved min side, inden jeg fik vildtet. Meget smukt. Og vildtbehandlingen var også i orden, så på trods af den noget uortodokse start opnåede hun en 3. præmie.

Vi glæder os allerede til næste gang, men vi skal lige ha´ øvet noget med ikke at rulle sig efter at have været i vandet, spontane opsamlinger og at det er mig og ikke hende, der bestemmer hvornår hun må løbe ud, for at hente vildtet.

Men mange gode takter og en hund der viste megen arbejdsglæde, hvilket vi også fik ros for.

Jeg elsker den hund!! Hun er så glad og sjov! Måtte hun leve i al evighed!Kærlighed På billedet sidder hun dirrende og venter ved startlinien, -

man kan ligefrem se hvordan alle muskler er spændte!

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Gitte Høy Nielsen | Svar 12.03.2012 22.00

Lyder som en rigtig god og lærerig dag, Pernille

Pernille Bentzon 13.03.2012 11.08

Helt bestemt, og jeg fandt ud af at Candis tænder mest på de lidt sværere udfordringer. Det er jo skønt!
Pernille

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

17.11 | 15:34

Hej Helle. Det kan det da, men jeg er altså nødt til at sige, at vi ikke sælger hvalpe til folk, uden at vi har hilst på hinanden. Ring på 51318981. Mvh

...
16.11 | 13:05

Vi er en familie på 4. (2 store børn) + en hund (Rhodesian Ridgeback tæve). Vi kunne godt tænke os en hund mere til familien. Er det muligt at komme på listen?

...
25.10 | 19:13

Hej. Vi planlægger at parre Bella i næste løbetid feb-marts 18.
I må gerne ringe på 51318981 og høre mere. Vh Pernille

...
24.10 | 20:09

Hej har i hvalpeplaner sommer 2018?
Vi søger en brun Labrador tæve til en børnefamilie.
Vh. Jonas

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE