Sidste nyt fra Lyngbakken

Her er liv og glade dage!!

Der er blevet liv, her på Lyngbakken. Hverken Lajka eller Gloria er stille ret lang tid ad gangen, og Boston, - den gamle knurrebasse, har fået travlt med at holde øje med hvad de foretager sig, og især med om den bette laver noget der kan genere ham! Der brummes en del, for nok passer han på hende, når hun sover, men det bette myr får også at vide hvad han vil finde sig i, og navnligt hvad han ikke vil finde sig i!

Går der for megen ballade i det, giver Candis et enkelt bjæf, og når matronen har talt, så rettes der ind til højre. Hun er blevet rigtig god til at administrere sin ret som den der har majoriteten, på sin egen stilfærdige måde. Hun har endnu ikke en eneste gang knurret af den lille frække kronprinsesse, og alligevel er der ingen tvivl om, at Gloria har forstået, at det er hende der bestemmer.

Det er også Candis der giver trygheden, hvilket man tydeligt ser, når vi f.eks. er på tur i skoven, og de nye indtryk bliver lidt overvældende for Gloria, samtidig med, at hun er så frygteligt nysgerrig, og egentlig gerne vil se og undersøge alt det nye... Så tager hun følgeskab med Candis, som på sin side stille og roligt lader hende opdage og undersøge.

Candis synes ikke så omfangsrig, som sidst hun var drægtig, men at der er hvalpe i hende kan ingen være i tvivl om længere. Hun vil stadig gerne træne, og lidt dirigeringer over jævnt terræn mestrer hun stadig til fuldkommenhed, og på trods af at hendes aktivitetsniveau er noget nedsat nu, så tog hun et par ture i straks galop ud-og-hjem efter et par dummyer igår. Da hun satte tempoet ned til et mere adstadigt tempo, holdt vi inde med træningen. Ingen grund til at overdrive.

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

susanne | Svar 19.07.2012 11.00

Hej Pernille og Jeppe,til lykke med Kronprinsessen,hun ser da bare bedårende ud.
Er sikker på vores prinsesse har fået en ny legekammerat. Kh Sus og Selma

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

17.11 | 15:34

Hej Helle. Det kan det da, men jeg er altså nødt til at sige, at vi ikke sælger hvalpe til folk, uden at vi har hilst på hinanden. Ring på 51318981. Mvh

...
16.11 | 13:05

Vi er en familie på 4. (2 store børn) + en hund (Rhodesian Ridgeback tæve). Vi kunne godt tænke os en hund mere til familien. Er det muligt at komme på listen?

...
25.10 | 19:13

Hej. Vi planlægger at parre Bella i næste løbetid feb-marts 18.
I må gerne ringe på 51318981 og høre mere. Vh Pernille

...
24.10 | 20:09

Hej har i hvalpeplaner sommer 2018?
Vi søger en brun Labrador tæve til en børnefamilie.
Vh. Jonas

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE