Sidste nyt fra Lyngbakken

Endelig en god dag!

Selv om vi stadig er fortørnede over hvordan nogle dyrlæger vælger, eller nærmere fravælger, at praktisere, så har dagen i dag været en god dag.

Candispigen har det mærkbart bedre, og selv om hun stadig foretrækker at Pernille holder hende ved selskab 24 timer i døgnet, så har hun dog accepteret, at det rent faktisk er muligt at passe hvalpene og opholde sig i fødekassen uden mors selskab.

Hun har også nydt et par ture udenfor havens radius, ligesom hun er begyndt at interessere sig en smule for, hvad der sker omkring hende, som f.eks. at familien havde bålhygge i det fine sommervejr.

Hvalpekassen er blevet forhøjet, da en af hvalpene et par gange i løbet af dagen har møvret sig op over kanten og ud på køkkengulvet! Der er gang i de unge herrer, må man sige.

Der suttes på livet løs, og den største af hvalpene vejer nu over 700 gram!Kan li'

Candis må have accepteret Gloria som en del af familien, for til vores store overraskelse fik hun i dag lov at deltage i pasningen af de små nye verdensborgere... Og sørme om ikke den kun 4 mdr gamle hund både vaskede hvalpene i hoved og hale. Vild

Regningen for både aflivning af Boston, hvalpetjek af Gloria, tjek af Candis og kejsersnittet, der tog en halv søndag kom i dag med posten, og det var med gru vi lukkede kuverten op.

Stor var glæden derfor, da Anne Mette og Palle, - som de søde mennesker de er, havde undladt diverse ekstra gebyrer for weekendarbejde. Meget stor tak for det.

Og så ringede Søren Hornbæk, der sammen med Katja, er den glade ejer af pragteksemplaret "Jens Herman" efter Mokka og Lab Treasures What so Ever ("Whacker")... Herman er tilmeldt udstilling i Dons d. 25. august, og det er fruen på Lyngbakken, der får fornøjelsen af at fremvise ham. Det glæder jeg mig til. Smiler stort  Herman udmærker sig ved, - ud over at være en stor flot maskulin hanhund, at være røntgenfotograferet med et A0 som resultat, ved at være en rigtig god jagthund og ved rent faktisk at kunne holde til at arbejde.) På billedet her ses Søren og Herman på jagt.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Tine | Svar 26.07.2012 00.39

nej, hvor er det dejligt at høre at der er ved at være idyl i hvalpekassen og oven i købet sammen med Gloria... Nu kan i endelig begynde at nye det....
Knus fra

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

19.04 | 19:56

Hej Pernille,
Kan se af en kommentar herunder, at I forventer et kuld hvalpe her i foråret... Er det nu her eller hvornår regner I med?
Vh. Ditte

...
18.03 | 09:54

Hej Stephanie. Nej, vi har slet ikke hvalpe lige nu. Men regner med et kuld senere på foråret. Kh Pernille

...
17.03 | 22:37

Hej pernille.
Har i brune hvalpe (tæver) nu?

...
09.02 | 14:16

Hejsa. Han er også en fantastisk hund. Prøv at ringe til mig på. 51318981, så kan vi få en snak om det. Vh Pernille

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE