Sidste nyt fra Lyngbakken

Mark-begynderprøve ved Brande

 

Det var et skønt solrigt vejr i lørdags, da "Kennel Lyngbakken" deltog på C-begynderprøven på den smukt beliggende træningsplads, lidt øst for Brande, velvilligt stillet til rådighed af Kim, der selv er en aktiv "hundemand".

 

Jeppe havde nok forestillet sig, at han blot skulle hygge sig som tilskuer, men blev hurtigt headhuntet til at være skytte på en af posterne, da vi kom derud. På samme post var Lone ("Nisas" ejer) dummy-kaster.

 

Med os havde vi Jeanette og Mads, der om mindre end en uge bliver de nye ejere af "Lyngbakken Rico", - en af vores små brune guldklumper. De flinke unge mennesker havde lovet at stille deres arbejdskraft til rådighed, - og agerede henholdsvis dummykaster og skytte på posten ved søen.

 

Kl 9.00 var der parole, og Jørgen, vores træner, der sammen med Svend havde brugt deres fritid på at arrangere prøven, bød velkommen til os alle sammen, såvel deltagere som medhjælpere, samt dommer Niels Grønbech fra Skjern, - ikke mindst.

Pernille havde fornøjelsen af at skulle deltage med Lones hund "Nisa", som hun igennem en lang periode har trænet med, og for træningens skyld havde vi valgt også at tage "Kronprinsessen" med, på trods af hendes unge alder, på knap 6 mdr.

 

Posterne bestod af:

Post 1: En helt enkel landmarkering med skud på, og med en afstand på vel 20-25m fra hund og førers placering til nedfaldssted.

"Nisa" klarede opgaven til topkarakter, og "Gloria" lavede også et fornemt stykke arbejde: lige-ud-og-hjem uden svinkeærinder, kun afleveringen kunne have været bedre.

 

Post 2: Var et frit søg med 9 dummyer. Umiddelbart så opgaven let ud, men den var mere giftig end som så, idet nogle af dummyerne lå på græsplæne, nogle langs en skovkant, der tilsyneladende duftede ualmindeligt godt, - hvilket flere af hanhundene reagerede på, ved at tisse der, - og de sidste var placeret, hvor der havde været noget buskads, som var blevet fjernet. Faktisk ikke mindre end tre terrænskift inden for et lille areal.

Igen var "Nisa" skarp, og gjorde nøjagtigt, det hun fik besked på. Dejlig hund!

Til gengæld anede "Gloria" ikke hvad hun skulle stille op, hvilket ikke er så underligt, eftersom vi slet ikke er nået dertil i træningen. Men jeg gik med hende ud og sammen lykkedes det at få hentet 3 dummyer, som dog hverken blev afleveret til hånd, eller blev båret ret langt.

 

Post 3 bestod af to dele:

Den første var en markering på land med skud, og den anden var en markering på vand ligeledes med skud. Begge med ret stor afstand fra hundefører og hund til nedfaldssted.

 

Landmarkeringen gik helt efter bogen med "Nisa", som dog var noget "tændt" af skyderiet. Det bevirkede at fjederen var så spændt, at da hun skulle i vandet, sprang hun afsted, da jeg sagde "Markér" og ikke på "Apport"! - En knaldapportering! Øv!

 

"Gloria," der ikke har prøvet at apportere fra vand, skulle i virkeligheden have haft to landmarkeringer, havde jeg bestemt, men dommeren, syntes vi skulle lade det komme an på en prøve, for som han sagde: "Går det ikke, så kan vi jo bare tage en landmarkering bagefter."

Også "Gloria" var tændt til bristepunktet og lettede for hurtigt, så det tangerede til knaldapportering, men til gengæld markerede hun meget flot, spænede ud, samlede spontant op og kom hjem med den første dummy, som jeg endda fik i hånden.

Så gjaldt det vandet... Jeanette kastede dummyen ud i søen, og Mads skød, og fra det sted hvor hunden og jeg stod, kunne man ikke se nedfaldsstedet, men "Gloria" strøg afsted (igen noget der i mistænkelig grad mindede om en knaldapportering), sprang ud i vandet, svømmede ud efter dummyen, som hun straks kom hjem med, uden hverken at ryste eller rulle sig, da hun kom op af vandet. At hun så til gengæld var så stolt af sig selv, at hun løb en æresrunde omkring dommeren og jeg, kunne jeg sagtens tilgive hende, og havde jeg ikke selv haft så pokkers ondt i min fod, så var jeg såmænd selv fristet til at løbe med!

 

Hold da op, hvor var jeg stolt af hundene! Og at dommeren var imponeret over Gloria, og gav udtryk for dette, bde mundtligt og skriftligt, gjorde mig jo ikke mindre glad og stolt.

 

Ud af de 16 deltagende ekvipager, mente dommeren, i sin afsluttende bemærkninger til os, ikke at have fundet anledning til, at så meget som en enkelt hund burde skydes, når den kom hjem {#smileys123.tonqueout}!!

 

En herlig dag sluttede med at Elsebeth, som deltog med sin dejlige gule labrador "Smilla", fuldt fortjent blev udnævnt til "Dagen bedste hund" og  modtog en sæk Bellfor hundefoder sponsoreret af Kennel Lyngbakken .Kan li'

Tak til alle jer der gjorde et stykke arbejde og brugte jeres fritid for, at vi hundeførere og vores hunde kunne få en dejlig oplevelse.

SmilerSmiler stortHa ha

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.09 | 13:18

Hej Pernille.
Tak for en dejlig dag. Det var sjovt at være med i ringen, og vi var meget stolte af Saga (Cirkeline). Vi ses næste år.
De bedste hilsener Margi

...
19.09 | 18:11

Hej
kommer der flere hvalpe iår eller kommer der nogen næste . jeg søger en tæve labrador hilsen sidse

...
16.08 | 14:19

Hejsa. Vi regner med et kuld brune chokoladeknapper til foråret, men vores hanhund Caesar bliver forhåbentlig snart far til et par kuld. Ring på 51318981.

...
16.08 | 14:17

Hejsa. Prøv at kigge på Liza og Peter, der har Lab Jet Z, deres hanhund er lige blevet far til hvalpe. Hvis ikke det giver noget, så ring til mig på 51318981.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE