Meriter!

På denne side vil vi fortløbende fortælle om Lyngbakke-hundenes meriter
såvel på mark som på udstilling/skue.

Candis venter på at komme igang med en markprøve... Hun er "top tunet" og spændt som en fjeder!

Juleskuet i Billund 2015

DKKs Juleskue i Billund blev en succes for Caesar,

der løb med BIR titlen, og adskillige hunde, med tilknytning til vores kennel, klarede sig flot med flotte kritikker og placeringer til følge.

Bella vandt: Mellemklasse tæver.

Åben klasse tæver blev vundet af Lyngbakken Silke

Åben klasse hanner blev vundet af Lyngbakken Caesar, som også blev bedste labradorhan og ikke mindst

"Bedst i race" BIR.

Endelig blev han placeret som 3. vinder i gruppe 8.

Vi stillede endvidere en afkomsklasse, som fik en flot beskrivelse med på vejen af

d ommer Jan Sonne-Schmidt:

"Harmonisk klasse med gode repræsentanter for racen, udmærkede racetypiske hoveder, velformede kroppe, stabile og i harmoni, herlige temperamenter."

En dejlig dag med super skønne hunde og mennesker.

Vi glæder os til næste gang.


Søde Lyngbakken Silke med bånd og rosetter

Juleskue i Lyne 2015

Det var småt med julevejr da vi var til Juleskue i Lyne, men humøret var højt og vi havde en dejlig dag, sammen med de skønne mennesker og hunde, der deltog.

Ikke mindst var det fantastisk at Majbrit og Sten kom helt fra Fyn med Remus Lupus, Pia kom fra Beder med Bathilda Bagshot aka Sonja, Pia Schade kom fra Sønderjylland med Bertha og Helle kom den lange vej med Freja.

Og sikke en fest!

Caesars afkom klarede det helt fantastisk, og alle de små nye fik SL (Særdeles lovende), Freja og Bella fik excellent.

At Bertha blev bedste baby og løb med BIR titlen og tilhørende pokal var vildt flot, og at de blev nr 4 i kampen om Bedst in Show var jo outstanding!

Og at Bella blev BIR satte jo virkelig trumf på Caesarbørnenes succes!

Vi er stolte af jer alle sammen.

Stort og hjerteligt tillykke.

Smukke Sonja (Bathilda Bagshot)

Jeppe og Caesar på banen.

Candis er altid dejligt opmærksom på banen!

International DKK Udstilling 3.-11-2012

Det er med stor glæde, at vi kan berette om
"Lyngbakken Caesars" første tur på  i udstillingsringen og så endda på et internationalt show, hvor han brillerede ved, for det første at tage såvel larm, støj, hundegøen, speaker, andre hunde, at skulle sidde i bur etc med ophøjet ro, uden at virke det mindste utryg en eneste gang, og for det andet fik det eftertragtede lyserøde bånd og "karakteren" SL, der betyder "særdeles lovende."
Dommer Roberto Shill fra Rumænien beskrev ham således:

Correct head. Well set ears.Neck should be a bit longer.
Very good body construktion. Correct legs.
Free movement.
Very good temperement.
Very promising.

Men også "Teepee Teodori Gloria Mcneary" indfriede til fulde forventningerne med først at blive bedste tævehvalp og bagefter at blive "Bedste hvalp i racen" (BOB)
Hun opnåede også det lyserøde bånd og SL, men fik tillige en fin rød roset med hjem.
Dommerens kritik lød:

Correct head. very good neck. Top- underline.
Correct legs, a little bit narrow in front.
Free Movement.
Very good temperement.
Very promising.


Gloria og "mor".

Det kneb lidt med at blive stående, da far og Caesar var på banen... Men man siger jo at øvelse gør mester... Og kontakt var der masser af!!

Lyngbakken Nanuk Weltsieger ´12

Lyngbakken Nanuk fortsætter sin sejrsgang i Tyskland. Han er i år blevet Weltsieger ´12. Her ses han sammen med Biancas datter. Vi ønsker tillykke med endnu et flot resultat!

Gloria på banen allerførste gang i sit liv! Det var spændende, ikke mindst da der også trissede en mus rundt i græsset!!

Candis!

Markprøve!

Så er vi igang med vores første markprøve C - begynder!


Markprøve C i Hanunstrup.
Meget morgenfriske drog min veninde Lone, Candis og jeg afsted mod Haunstrup søndag d. 11. marts, - morgen 7.15!
Da meteorologerne havde lovet forårsvejr,  havde ingen af os fundet anledning til at iføre os vintebeklædning.... Men vi skulle blive klogere
Det var en kølig vind der suste rundt om træerne derude i de gamle kulgrave, da vi tre gæve quindfolk entrede træningspladsen kl 8.00, men vi var godt forsynet med friskbagte rundstykker, Dagmartærte og te/kaffe, for ikke at nævne Tobleronen, pålægschokoladen og de cremefyldte chokoladeskildpadder, samt godbidder til Candis.... Så det skulle jo nok gå.

Der var fantastisk flot tilslutning til, det i øvrigt veltilrettelagte, arrangement, som vores region i DRK havde lavet, og der var lang kø, da vi skulle indskrives. men snakken gik fint, hatte og kasketter blev lettet og hænder trykket. En dejlig stemning af glæde og forventning.

Candis og jeg (Pernille) skulle igennem vores første begynderprøve sammen, men hun var den 2.sidste hund i klassen, så der var flere timer til hun skulle på banen. Lone var med som rygklapper, og vi fik os mange gode grin i løbet af dagen! Herlig opbakning!

Den første sunde latter opstod, da jeg lige ville varme Candis op (hvis man kan kalde det det, med så koldt vand) med en vandmarkering.
En medbragt fasan blev kastet i en af søerne, og Candis blev sendt efter den. Det gik rigtigt fint indtil hendes patter rørte det kolde vand, så bakkede hun et par skridt, mens man ligefrem kunne se hun trak maven op under sig.
Men fasanen blev hentet, og så holdt damen fest! Hun for op af vandet, lagde fasanen på jorden, rystede sig og rulllede sig som en besat, gned sig hen ad jorden, og rullede igen.
Først efter utallige rulninger kom hun med fasanen, så jeg tænkte, at det måttte vi vist hellere prøve igen. Det blev stort set en gentagelse, og Lone kommenterede tørt, at Candis måske nok ikke ville få så mange point for selve arbejdet, men til gengæld vel kunne hente point hjem på underholdningsværdien!

Lone og jeg var så heldige at få lov at følge super smukke Lab Farytales Back to Black (Adam) rundt på posterne, som han i øvrigt klarede til "ug", hvilket også gjorde ham til dagens vinder....

Uha, en lækker hund, der blev flot ført af ejeren, mens opdrætteren Anne Egense gemte sig bag min brede ryg, for ikke at forstyrre. Det er ikke så tit min størrelse er en direkte fordel, men lige denne dag var detHa ha!

Den første opgave var en enkeltmarkering ( en apportering, hvor der blev kastet en and, hurtigt efterfulgt af et skud) på land, lige ved siden af en sø.

Samme sted var også anden opgave: en vandmarkering med and og skud.

Her efter skulle hunden gå fri ved fod hen til næste post.

Tredie og sidste opgave var et frit sød med både duer, kaniner og ænder inde i skoven i et noget kuperet terræn med væltede træer.

Candis var så spændt at hun dirrede og skummede rundt om næseborene. Nu havde hun ventet i flere timer, så nu kunne hun snart ikke vente længere!

Første opgave blev en total katastrofe!!!
For det første knaldapporterede hun, og nåede ikke at se anden ramme jorden inden hun var på vej, og så derfor ikke at det var en land markering og ikke en vandmarkering, så hun for ud i vandet, hvor hun forgæves søgte og søgte... Indtil det lykkedes mig at fløjte hende op. Så fandt hun anden, som hun kom og afleverede pænt til mor, der stod oppe på toppen af en skrænt ved søbredden.

Næste opgave gik noget bedre, hun blev pænt siddende til jeg sagde apport, og lavede et fint stykke vand- apporterings-arbejde, kom også flot op af vandet, løb et par meter, og så gik det galt igen!!!

Hun smed anden, rullede sig oven i anden!!!, - samlede anden op og kom og afleverede den pænt! Da anden ikke havde taget skade af behandlingen blev opgavens løsning dog godkendt, - men der blev grinet meget på den post. Heldigt at Kurt Vium, der var dommer også har humoristisk sans!

Så skulle damen gå fri ved fod, men inden nåede hun lige at løbe over og samle anden op og aflevere den til mor igen, til stor morskab for os alle sammen.

De første 10 meter gik hun pænt fri ved fod, men så fik hun fært af vildtet i det frie søg, som lå før det frie søg vi skulle gå hen til, og så slog hun en gevaldig bue, og havde "vat i ørerne".

Så var det tid for det frie søg, og her arbejdede hun sig op for alvor. Efter et par lidt tøvende opsamlinger gik det bedre, og hun lavede nogle meget flotte afleveringer som hun også modtog ros af dommeren for. Hun sprang over væltede træer med både and og kanin, og satte sig flot ved min side, inden jeg fik vildtet. Meget smukt. Og vildtbehandlingen var også i orden, så på trods af den noget uortodokse start opnåede hun en 3. præmie.

Vi glæder os allerede til næste gang, men vi skal lige ha´ øvet noget med ikke at rulle sig efter at have været i vandet, spontane opsamlinger og at det er mig og ikke hende, der bestemmer hvornår hun må løbe ud, for at hente vildtet.

Men mange gode takter og en hund der viste megen arbejdsglæde, hvilket vi også fik ros for.
:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Lyngbakken Maja (Lajka) lå lige så fint og kiggede på det hele....

Lajka lærer kommandoen: "Stå!"

Candis og mor

Dommeren er igang....

Sørme om ikke Candis blev 4. vinder!

Tak for en dejlig dag!

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

17.11 | 15:34

Hej Helle. Det kan det da, men jeg er altså nødt til at sige, at vi ikke sælger hvalpe til folk, uden at vi har hilst på hinanden. Ring på 51318981. Mvh

...
16.11 | 13:05

Vi er en familie på 4. (2 store børn) + en hund (Rhodesian Ridgeback tæve). Vi kunne godt tænke os en hund mere til familien. Er det muligt at komme på listen?

...
25.10 | 19:13

Hej. Vi planlægger at parre Bella i næste løbetid feb-marts 18.
I må gerne ringe på 51318981 og høre mere. Vh Pernille

...
24.10 | 20:09

Hej har i hvalpeplaner sommer 2018?
Vi søger en brun Labrador tæve til en børnefamilie.
Vh. Jonas

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE