Dorthe Siggaard
Lyngbakken Mynte som er ud af 2016- kuldet mellem Luna og Caesar flyttede ind hos mig sidst i oktober 2017. Hun er en sand fornøjelse. Smuk hund med stabilt sind og en arbejdsvillighed og trænbarhed langt over middel. Her knap 4 måneder efter hun flyttede ind er det tydeligt, at hun elsker at arbejde for mig og elsker mindst lige så højt, at ligge i arm med husets teenagere. Jeg vil klart anbefale at tage en snak med Pernille og Jeppe, hvis ønsket er en sund labrador med en rigtig rigtig god hvalpetid i bagagen.
Lotte
Vi fik lov at overtage hunlabrador, Mokka, da hun var voksen, til velafrettet familiehund til hele familiens store glæde. Børnene elskede hende og vi fik 4 dejlige år i hendes kærlige og muntre selskab, indtil hun desværre blev syg og desværre måtte aflives. Vi er ikke et øjeblik i tvivl om at alle hunde, små som store, får en både professionel og kærlig pleje på højt plan. Pernille og Jeppe brænder for hundene og det ses tydeligt. Tak for Mokka som vi aldrig glemmer og som vi mindes med en klump i halsen og varme om hjertet.
Maria
Vi fandt kennel lyngbakken på nettet og har aldrig været et sekund i tvivl om at vi skulle have en hvalp derfra. Vi var på venteliste i et år og så kom dagen hvor vi fik en besked om at der var en hvalp til os. Saga hedder hun. Det var altid en fornøjelse at komme ned og se hende, hvor veltilpas og socialiseret hun var allerede der. Vi har fået en hund, som er godt socialiseret, kærlig, glad, vant til både børn og andre dyr, vant til skud og lydig. Det mest utrolige er stadig at hver gang vi er nede og besøge Jeppe og Pernille at Saga stadig kan kende dem og hun bliver simpelthen så glad ❤️ Jeg kan kun anbefale at få en hvalp ved Jeppe og Pernille. De ved hvad de lave og lever kun for deres dyr og at de har det godt!
Tina
Vi blev modtaget med åbne arme og godt humør, men stadig med kritiske øjne. I er nogle mennesker der vil jeres hvalpe det godt, så selvfølgelig vil i se hvem vi er ☺ Vi ville have en hvalp med gå på mod, en jagt hund men også en familie hund. Og alt det har vi fået. Emma er den mest kærlige hund der elsker vores børn ubetinget. Hun er med hver morgen når de skal vækkes. Hun elsker at være med Lars på arbejde (skovfoged) og gå og snuse i skoven og lette nogle fugle. Hun har virkelig næse for jagten og nyder det fuldt ud. Vi kunne ikke få en bedre hund. Flot hund, gode gener og fantastiske opdrættere ☺
Ann
Vi har Rocco efter Mokka, han blev 10 år i december. Vi har trænet lydighed og spor med ham, og han har været rigtig dygtig. Nu nyder han seniorlivet i bedste stil. Han er en rigtig dejlig familiehund 😁 Når vi skal have hund igen, så vælger vi helt sikkert Lyngbakken igen - der kommer de bedste hunde fra 😊😘
Helle Raasig
Vores Luna er datter af caesar og dermed ikke født på Lyngbakken. Men det var Pernille som fandt hende til os. Vi har fået megen vejledning og gode råd når behovet har været der. Kønne hunde. Kloge hunde. Og sunde hunde. Jeg elsker at de kan både og. Med det mener jeg - kan begå sig flot på udstilling - kan bruges på jagt ( både dyr og dummy) for ikke at 💕glemme evnen til spor. Desuden dejlige familie hunde. Lyngbakken dagene har været en stor oplevelse for os. Dejligt at møde alle de andre skønheder - få hundesnak og prøve forskellige udfordringer med sin hund. Når vi skal ha nr 2 kan det kun blive en lyngbakke hund 🐾👍🏻😘
Kim og Pia
Så skriver jeg her til jer😍 Jeg henvendte mig i november 2015 til Kennel Lyngbakken, da jeg var ved at kigge efter en hanhund til parring. Jeg kørte forbi Pernille og Jeppe efter udstillingen i Herning, hvor jeg ikke helt synes der var en kandidat til min tæve. Jeg kørte på hjemvejen forbi, primært for at se Caecar, ja og det første jeg tænkte var wauw Danmarks flotteste hanhund står lige her foran mig, og ikke nok med det, så var Pernille og Jeppe de mest gæstfri personer jeg i længe har mødt. Min beslutning var taget, inden jeg satte mig ind i bilen...jeg kommer tilbage med Aya til parring. Selv min veninde jeg havde slæbt med sagde "sikke en fantastisk velkomst". Jeg har af denne parring beholdt min nuværende tæve, og det er en utrolig lærenem og dejlig hund med stor passion for spor og jagt. Vi er så heldige, at mødes med hele Lyngbakken klanen til udstillingen på Hasmark og til tider også til en skøn middag, som vi ser frem til hver gang.
Pia Lybek
Jeg kan varmt anbefale at købe hvalp ved kennel Lyngbakken. Da vi henvendte os til Pernille, brugte hun lang tid på at tale med os for at finde ud af, hvem vi er og hvilken type hund, vi skulle bruge. Da kuldet blev født, valgte Pernille og Jeppe den hvalp, de mente passede bedst til os. Og sikke et match! Vi har fået verdens dejligste hund, Sonja, som overstiger alle vore forventninger. Hun har det skønneste sind - rolig, glad, mild og nysgerrig, er gudesmuk, lærenem og ikke mindst er hun en stærk og sund hund. Kennel Lyngbakken er et seriøst opdræt, hvor Pernille og Jeppe mestrer at få det hele til at gå op i en højere enhed. De er begge ildsjæle og de avler dejlige familiehunde, smukke udstillingshunde og dygtige jagt- og sporhunde - alt samlet i hver enkelt hund! Det har været trygt at købe hund ved kennel Lyngbakken, ikke mindst fordi, Pernille og Jeppe altid er parate med vejledning og gode råd (ikke kun i forbindelse med hvalpekøb, men også i årene efter) - uanset om det så handler om hvalpetræning, foder, udstilling eller noget helt andet😊. Tusind tak for det! Vi vil helt sikkert vælge kennel Lyngbakken igen.
Anonym
Vi er så heldige at ha’ dem skønneste hund man kan ønske sig. Det er Freja hun er 3 år og er efter Lyngbakkens Caesar. Freja skulle “bare” være familiehund, men nu er det også blevet til lidt udstillinger. Det er så hyggeligt når vi så også møder Pernille og Jeppe ved ringsiden og får en lille sludder. Een af årets store hunde højdepunkter er også Lyngbakkedagen, en stor festdag som Pernille og Jeppe ligger et kæmpe arbejde i, vi glæder os allerede til den næste.
Pernille Herløv
Vi vil til enhver tid anbefale Kennel Lyngbakken og Pernille og Jeppe. Der er lagt sjæl og kærlighed i enhver hund fra Lyngbakken. Vores Freja (3 år) har Caesar som far og det er vel den bedste ballast en chokoladeknap kan ønske sig. Rigtig mange har det på samme måde, hvilket skinner tydeligt igennem når vi alle mødes til den årlige Lyngbakkendag. Her mødes Gode robuste og vildt smukke hunde alle med Lyngbakken gener.
Kirsten
Har en Meget smuk hanhund fra jer .som har været på udstilling flere gange både i Sverige og Østrig hvor han blev junior mester og på spor har han 1pr og går 20 timer spor skal til prøve inde længe og skal til Sverige på spor prøver om 2 mdr så vi træner spor. Han er ved at blive en meget smuk hanhund får mere brede på nu .svømmer med ham og han elsker det.
Chica, Choco, Kenn og Betina
Vi har fået vores skønne Chica parret ude hos jer og faren er selvfølgelig den dejlige Caesar. Det er været en rigtig god oplevelse at komme ud til jer. Man har virkelig følt sig velkommen. Vi fik de fantastiske, skønne og ikke mindst smukke hvalpe takket være Caesar og jer fordi i godkendte vores tæve til parring. Vi siger tak til jeres besøg, optil flere gange og ikke mindst råd og hjælp til valg af vores hvalp Choco. Vi ser frem til at bruge mange mange flere timer sammen med jer og vores hunde.
Anonym
Herfra kun de bedste anbefalinger. Den tilgang i har til jeres hunde og hvalpe er super god. Det giver nogle hunde der er selvsikre og i balance med sig selv. Vi var så heldige at få den bedste hund man kunne forstille sig i Odin, han har et super glad og børnevenligt sind - når børnene leger med ham er han fuld af energi, men samtidigt meget påpasselig med at passe på. Lige meget hvor vildt man leger med ham slipper han øjeblikkeligt legetøjet hvis han mærker en hånd eller andet som ikke er hans legetøj, udover det er han også en rigtig god jagtmakker, der efter bare 2 "hyggeture" ved hvad det drejer sig om og hvad han skal gøre. Mest af alt er han en fantastisk familiehunde som elsker at være sammen med os andre og hvis han kan snige sig til det, mægtig gerne vil op og sidde på skødet af en.
Janni Lambertsen
Vi kan også kun give jeres kennel og linjer de bedste anbefalinger. Da vi besøgte jer første gang var vi slet ikke i tvivl om, at vi ville have en hund fra jer. Vi blev meget forelsket i jeres Bella og ville egentlig bare gerne have hende med hjem. Vi blev skrevet på jeres venteliste og ventede spændt og længe på, at Bella skulle have hendes første kuld. Kuldet blev jo desværre ikke til noget men I lovede, at I nok skulle sørge for, at vi fik den nye hund vi ønskede os. Det må man sige, at I gjorde.. Da der faldt nogle købere fra til en skøn brun tævehvalp ( som Cæsar er far til) ringede I til os og formidlede kontakten til opdrætteren. Det endte med, at vi fik verdens bedste Alma❤️ Hun er først og fremmest en fantastisk familiehund der elsker at være sammen med hendes familie uanset om det er på vandet som skibshund eller på legepladsen med ungerne. Hun er samtidig meget arbejdsvillig og elsker alle former for træning så vi dyrker både vildtspor og jagttræning helt for sjovt😊
Betina
Som førstegangs hundeejer havde vi mange spørgsmål, som i rigtig mange, både før og efter den lille chokoladeklump flyttede ind. Pernille og Jeppe har tålmodigt og kærligt hjulpet og guidet hele vejen igennem. Austin (Peanut), efter Caesar og Luna, er nu en fjollet dreng på snart 2 år. God som dagen er lang – og lidt til. Han har det bedste sind, er legesyg og kærlig, glad for mennesker og andre dyr. Tak fordi vi måtte blive en del af ”Familien Lyngbakken” – det kan jeg varmt anbefale til andre.